Tuesday D. 22 January, 2019

Pesto med rucola

 

Sund grøn pesto som klæder både fugl, fisk og grønt. Rucola er en bitter salat og bitre ting er gode for fordøjelsen. Og sammen med løg og persille, så får de gode tarmbakterier en fest med denne pesto.

  • 2 spsk. olivenolie + lidt til at dryppe med
  • ½ løg, finthakket
  • 1 fed hvidløg
  • 100 g rucolasalat (eller en blanding af rucolasalat og spinat)
  • Et par myntestilke
  • 15 g bredbladet persille
  • 40 g pistacienødder, ristet let på en varm pande og grofthakkede
  • Reven skal af 1 usprøjtede citroner
  • 1 tsk. salt
  • Dukkah, til at drysse med (Mill&Mortar)


(du kan sagtens mikse rucolasalat, persille og spinat, som du nu har råvarerne til)

Varm olien i en gryde og sauter løg og hvidløg et par minutter, til de er gennemsigtige og bløde.

Tilsæt rucolasalaten, og rør i blandingen et par minutter, til rucolasalaten er faldet sammen. Kom blandingen på en tallerken og lad den køle helt af.

Kom blandingen i en blender sammen med mynte, persille, pistacienødder, citronskal og salt, og kør det jævnt.

Dippen kommes på en tallerken eller et lille fad og drysses med dukkah og dryppes med olie. Dippen kan serveres med brød eller som tilbehør til fisk, fjerkræ og grønsager.

Hjælp os til at blive bedre

Blev du rørt. mere bevidst eller inspireret af denne artikel?

Lignende opskrifter

Sunday D. 30 December, 2018

Quinoa pilaf – dejlig måde at bruge quinoa på

Antiinflammatorisk | Sukkerfri | Vegetar og veganer | Mælke- og glutenfri

Quinoa pilaf er en mellemting mellem en salat og en varm ret. Det er en skøn måde at bruge hel quinoa på, og jeg laver dem i flere forskellige udgaver.


Tuesday D. 22 January, 2019

Quinoa knækbrød

Sukkerfri | Vegetar og veganer | Mælke- og glutenfri

Følg os på Facebook

… Og vær blandt de første til at få besked om nyheder, nye artikler, opskrifter og meget mere.