lørdag D. 08 oktober, 2022

Har du PERMA i dit liv ?

Du kan læse om forskningen og teorien bag PERMA mange steder. Her er en kort beskrivelse af PERMA, som jeg har stjålet med charme og ben direkte hentet fra forløbet ”At Lykkes”.

 

Den videnskabelige ”opskrift på trivsel” hedder PERMA som er det akronym der gør at vi kan huske på de 5 elementer, der gør os resiliente: Positive følelser, Engagement, Relationer, Meningsfuldhed og At mestre.

For nogle år siden købte jeg mit første onlineforløb ”At Lykkes” hos Soulaima Gourani og Henrik Leslye. Det gjorde virkelig noget rigtig godt for mig. For én ting er at vide, hvad jeg skal gøre for at dyrke og styrke min trivsel, og en anden ting er at skride til handling og have et fællesskab at gå i træningslejr med. Det gjorde jeg med Soulaima, Henrik og en masse andre medlemmer af det jeg vil kalde et mentalt fitnesscenter. Ovenpå en sommerferie, hvor jeg bogstaveligt talt er blevet doven, glæder jeg mig nu til at komme igang med min træning igen. Og til at dele ud af mine personlige erfaringer og min faglighed, til at alle dem jeg møder i det daglige.

Du kan læse om forskningen og teorien bag PERMA mange steder. Her er en kort beskrivelse af PERMA som jeg har stjålet med charme og ben direkte hentet fra forløbet ”At Lykkes” :

POSITIVE FØLELSER

En del af et godt liv er naturligvis tilstedeværelsen af en passende mængde positive følelser. Og positive følelser er noget som du bevidst og struktureret kan gå på jagt efter at få langt flere af. Der er en lang række veldokumenterede tiltag, du som enkeltperson eller organisation kan gribe til. Og der er flere gode grunde til, at det kan betale sig. Først og fremmest føles positive følelser godt. Du får det rart. Men der er mere i det end blot den behagelige følelse; Du bliver samtidig bedre inden for så væsentlige områder som problemløsning, samarbejdsevne, kreativitet, forandringsparathed og langsigtet planlægning. Kort sagt – positive følelser gør dig klogere! Endelig er positive følelser også med til at booste psykisk, fysisk og social sundhed. Og husk at du kan få langt flere positive følelser med den rette positive psykologiske træning.

ENGAGEMENT

Når du er dybt engageret i det du laver, så kommer du i flow. Flow er betegnelsen for en tilstand af fordybelse som ofte ledsages af en oplevelse af, at tiden flyver af sted. Selve flow-oplevelsen er i sig selv trivselsskabende og denne form for engagement er desuden en buffer mod stress. Den optimale flowoplevelse sker ofte i de situationer, hvor vi dels bruger vores signaturstyrker, dels oplever at den opgave vi er i gang med, er svær, men ikke umulig at løse. En ikke uvæsentlig sidegevinst ved det dybe engagement eller flow er, at vores læringskurve er stejlt stigende. Vi udvikler os altså samtidig med at vi oplever en svært tilfredsstillende tilstand. Og den sammenhæng er ikke tilfældig set med de evolutionære briller. Du kan opleve langt mere engagement og flow i dit liv gennem de redskaber den positive psykologi tilbyder.

RELATIONER

Nogle forskere går så langt som til at sige, at al aktivitet, der skaber optimal trivsel, i bund og grund handler om, at der er relationer involveret. Sikkert er det i al fald, at de lykkeligste mennesker tilbringer mindst tid alene. En ven er bedre end ingen. En håndfuld af slagsen og måske en partner – så er du helgarderet. Omvendt synes der også at være et max for hvor mange mennesker vi egentlig kan rumme i den nære kreds, så lykken er ikke proportional med venner på Facebook. Gallup stillede tusinder spørgsmålet: ”Har du en kollega på din arbejdsplads, som også er en god ven?”. De, der svarede bekræftende, var ca. 50 pct. mere tilfredse med deres arbejdsplads. Og du kan træne dig i at få langt flere udbytterige relationer.

MENINGSFULDHED

Vi mennesker vil meget gerne gøre en forskel. Vi vil gerne opleve, at der er en højere mening med det vi gør- forstået sådan at det vi foretager os, gerne skal have en positiv betydning for andre eller for en vigtig sag. Sagt på en anden måde, at det vi gør, er meningsfuldt. Sidder du som sælger i et forsikringsselvskab – eller skaber du tryghed for mennesker, når de allermest har brug for det?

AT MESTRE OG KOMME I MÅL

Der er en særlig gevinst ved at have nogle ambitiøse mål at stræbe efter. Det skaber trivsel. Og det forunderlige er, at det reelt ikke er det at komme i mål, der giver den største trivselsgevinst. Det er vejen derhen. De små sejre. Udfordringerne, Flowet. Processen. Desuden er det meget vigtigt at have hensigtsmæssige kognitive strategier; eksempelvis 0ptimisme, håbefuldhed, selvtillid og robusthed heder under ét PsyCap – eller Psykologisk Kapital på dansk. PsyCap kan alene forklare 38% af en organisations succes i forhold til det middelmådige. Viden og erfaring kun 28%. Og PsyCap er noget, som du kan træne! Så det fortæller jo noget om, hvor vigtig psykologien er, når du skal nå i mål med noget i dit liv.

Læs her mere om forløbet:  At Lykkes

Kærlig hilsen

Mia

Hjælp os til at blive bedre

Blev du rørt. mere bevidst eller inspireret af denne artikel?

Følg os på Facebook

… Og vær blandt de første til at få besked om nyheder, nye artikler, opskrifter og meget mere.