Nadia Holmgren

Cand.pæd.psyk. Familiecoach og PREP-leder

Professional baggrund:

Nadia Holmgren, cand.pæd.psyk., er forfatter, familierådgiver, pædagogisk-psykologisk konsulent og foredragsholder. Hun brænder for at give børn og unge de bedste forudsætninger for at leve et trygt, meningsfuldt og glædesfyldt liv. Derfor holder hun foredrag og kurser for alle, der på den ene eller den anden måde arbejder med udvikling, læring og trivsel, ligesom hun er familierådgiver for forældre, der søger støtte og vejledning i deres forældreskab.

Foruden sin kandidatgrad i pædagogisk psykologi med speciale i trivsel og familiepsykologi er Nadia uddannet pædagog og familiecoach. Det betyder, at hendes ekspertise ligger indenfor psykologi og pædagogik; herunder udvikling, læring, opdragelse, skilsmisseforebyggelse, motivation, personlig ledelse, parforholdstrivsel og det styrkebaserede forældreskab.

De seneste år har Nadia gennemført adskillige styrkebaserede trivselsforløb med familier og par. Disse forløb har vha. omfattende tests og målinger dokumenteret markante stigninger i deltagernes trivsel og livstilfredshed.

Nadia er medforfatter til bogen ”Til kamp mod kedsomhed – i skoler og på ungdomsuddannelser”, der udkom på Dafolo Forlag i 2018, og har optrådt som ekspert i medier som TV2 NEWS, DR P1, Politiken, TV2 Nyhederne, Herning Folkeblad, ALT.dk, Vores Børn, Mama og In Business.

Nadia kan kontaktes via www.familieflow.dk eller www.nadiaholmgren.dk.