Anne Elisabeth Traulsen

Psykolog og Kropspsykoterapeut

En af årsagerne til dette paradoks er at finde i den sammensætning af den mad, vi spiser og i kvaliteten af maden, fordi dét vi spiser påvirker evnen til at danne en sund hjernekemi, som er det biokemiske fundament for at vi kan føler os psykisk sund.

Helt kort sagt er nyere vestlig mad primært baseret på; hurtige kulhydrater i form af raffinerede kornprodukter, som giver en for hurtig blodsukker påvirkning; konventionelt dyrkede afgrøder, som har mindre næringsværdi end traditionelt dyrkede; industrielt produceret kød, som har en ringere fedtsammensætning end oprindeligt dyrehold; dertil kommer alle stimulanserne, så som kaffe, alkohol og sukker; for slet ikke at tale om konserveringsmidler, farvestoffer, pesticider, øvrige miljøgifte, antibiotika og tilsætningsstoffer, plus den cocktaileffekt disse byder på. Og så er der hele den kategori, som jeg kalder ikke-mad, men som alligevel spises som mad, fx slik og morgenmadsprodukter som drikkeyoghurt og cocopops.

Helt konkret betyder det, at hvis du spiser en moderne kost, hvis du springer måltider over, hvis du går på for mange kure, er vegetar eller veganer, så kan det resultere i, at du mangler de vigtigste byggesten til at danne en sund psyke.

En moderne kost er en næsten sikker metode til at lave rod i hjernekemien. Især når den kommer i de mængder, som det gør i de fleste danske hjem.

Psykologien overser madens betydning og klienterne betaler prisen

Som ung psykologistuderende ved Københavns Universitet i 2002 lærte jeg, i faget humanbiologi, om psykens biologi og noget af det mest spændende vi lærte, var om neurotransmittere og hvordan de dannes.

Neurotransmittere er forenklet sagt de signalstoffer, som menes at ligge til grund for vores humør og psykiske velvære eller mangel på samme. Om du danne for lidt, passende eller for meget af en neurotransmitter kan have stor betydning for, hvordan du har det.

På universitetet lærte jeg, at neurotransmittere primært dannes af aminosyrer, og at aminosyrer primært kommer fra de proteiner, som er i den kost, vi spiser, især i kød**. Dette betyder, at det vi spiser eller ikke spiser, har en direkte indvirkning på vores psyke.

HURRA! Tænkte jeg, nu skal jeg virkelig lære en hel masse om kost og psyke, og om hvordan vi kan hjælpe vores klienter ud af psykisk lidelse ved at ændre deres kostvaner.

MEN NEJ kosten blev aldrig mere nævnt, den forblev blot en bisætning i én enkel undervisning.

SHIT hvor var jeg skuffet. Jeg kunne simpelthen ikke forstå, at ingen andre end jeg måbede over, at hele psykologien havde valgt at gå direkte uden om en af den aller vigtigste opdagelse for vores fag. Hvordan kunne noget så indlysende negligeres af et helt fagfelt? Jeg kunne ikke finde ud af, om jeg var med i en practical joke, eller om jeg var drengen i Kejserens nye klæder.

Underviserne blev hurtigt trætte af mine spørgsmål om kost, og fejede dem af, fordi de mente, at kostens indvirkning på psyken var uvidenskabeligt!!! Jeg lærte senere, at underviserene forvekslede deres egen manglende viden på området med  uvidenskabelighed, hvilket i sagens natur er en hel anden snak.

Det var først, da jeg skulle skrive speciale, at jeg endelig fandt en Ph.D.-studerende,  i en afkrog af Universitetet, der var med på idéen om, at kost og psyke hænger sammen. Hun har en særlig plads hos mig den dag i dag, idet hun, som den eneste, muliggjorde det for mig at undersøge det, der interesserede mig allermest.

Således er det gået til, at et helt fagfelts manglende nysgerrighed om det biokemiske fundament for psykisk velvære har resulteret i årtiers manglende evne til at behandle de klienter og patienter, hvis lidelser kommer af noget så banalt som mangel på kød, aminosyrer og sunde kostvaner i øvrigt.

For lidt aminosyrer kan give falskt humør

Samme år som jeg sad og hev mig i håret i frustration på psykologistudiet i København, udgav Psykolog Julia Ross i Californien bogen The Mood Cure, hvor hun netop tager konsekvensen af, at neurotransmittere dannes af vores kost og bruger det som en direkte måde til at behandle psykiske lidelser som fx depression, angst, OCD, ADHD, stress, belastningstilstande og misbrugsproblematikker. Det arbejde Julia Ross udfører, på The The Nutritional Therapy Institute Clinic in Mill Valley, er ekstremt inspirerende og i min optik en af de udvidelser den danske praktisering af psykologien mangler. Derfor gjorde det mig ovenud lykkelig, da jeg 10 år senere stiftede bekendtskab med hendes arbejde. Sammen med den viden jeg alledere havde opbygget om kost, krop og psyke gjorde hendes systematiske arbejde det muligt for mig at tilbyde mine klienter en endnu mere effektiv behandling.

Der findes 22 forskellige bioaktive aminosyre i høj proteinholdigt mad, så som kylling, oksekød, æg og ost. Aminosyrerne er de byggeklodser, som proteiner er lavet af. Hver aminosyre har sit eget navne og har forskellige funktioner i kroppen, men kun få af dem kan fungere som byggesten for en sund psyke. Der er fem til seks aminosyrer der bruges til at danne de fire neurotransmittere, som er mest afgørende for vores humør og psykiske velvære. Det drejer sig om neurotransmitterne; indolaminer (serotonin og melatonin), catecholaminer (dopamin, adrenalin og noradrenalin), GABA og endorfiner. Hvis du producerer tilpas mængder af disse neurotransmittere, er der, alt andet lige, gode muligheder for, at du føler dig psykisk godt tilpas.

Hvis vi sørge for at have nok aminosyrer til rådighed, kan det være en direkte vej til at eliminere den del af psykiske problemer og ubehag, som stammer fra mangeltilstande af aminosyrer. De psykiske problemer der kommer i kølvandet på mangeltilstande af aminosyrer, betegner Julia Ross som ‘false moods’.  Løsningen på din depression, angst, søvnproblemer, stress og apati kan måske findes i dine madvaner, især dem der handler om dit proteinindtag.

Julia Ross grundliggende tese

• En hjerne der er godt tanket op på aminosyrer, og derfor har et neurotransmitterniveau, som er tilpas højt skaber ‘true moods’. At være i ‘true mood’ betyder, at du, selvfølgelig afhængig af dine livsomstændigheder, generelt føler dig emotionelt positivt stemt.

• En hjerne i mangeltilstand af aminosyrer og derfor for lave niveauer af neurotransmittere udvikler ‘false moods’***, som betyder, at dit humør ikke passer til dine livsomstændigheder.

Der er ikke en direkte måling, der kan indikere, om du er i ‘false’ eller ‘true mood’, men en indikator kan være, i hvilket omfang dine følelser passer til dine livsomstændigheder.

At opleve negative, ubehagelige og svære følelser er en del af livet og uundgåeligt. De er i sig selv ‘true moods’ og er reaktioner på, de udfordringer vi møder i livet, så som tab, chok, fyringer, dårlig økonomi, relationsproblemer, sygdom og livskriser. De følelser vi har, faciliterer hyppigt en udviklingsprocess fx flytter sorg os igennem tabet, frygt advarer os om fare, vrede beskytter os mod overgreb og skam kan lære os at vokse og ændre os som mennesker. Disse ‘true moods’ går typisk sin egen gang og ebber ud og hvis de ikke gør, kan de typisk behandles i psykoterapi og forløse sig.

Men hvis følelserne ikke kan gå over og du fx. vågner hver morgen uden energi til dagen, hvis dit humør er konstant nedstemt, hvis du er vredladen, apatisk, ked af det, hvis du græder til mange film og reklamer, hvis psykoterapien ikke rykker eller hvis du kun kan føle glæde ved at indtage stimulanser eller er angst og stresset uden nogen åbenlyse årsager. Altså hvis dine følelser er ude af proportion med den faktiske virkelighed, så er det en god indikator på, at du er i ‘false mood’.

Alt afhængig af hvilken og hvor mange typer af neurotransmittere, der ligger til grund for dit ‘false mood’, vil det komme til udtryk på forskellig vis. I mine kommende blogindlæg vil jeg, dykke dybere ned i hver enkelt af det fire overordnede humørskabende neurotransmittere og fortælle om, hvordan aminosyre kan ændre et ‘false mood’ til et ‘true mood’.

Kærligst, Anne Elisabeth Traulsen

-------

* Der er mange årsager til psykiatriske diagnoser, kosten er kun én af dem.

** Aminosyrer falder i to grupper: 1) Essentielle aminosyrer som vi ikke selv kan danne og derfor skal have tilført via kosten. 2) Ikke essentielle aminosyrer som vi selv kan danne. Det gælde for begge grupper af aminosyrer, at der er brug for co-faktorer, så som vitaminer, mineraler, energi og enzymer for at kunne omdanne dem til neurotransmitter.

*** Aminosyrer er langt fra det eneste, der spiller en rolle i dannelsen af en sund psyke, der er en lang række faktorer som også har stor betydning fx din vitamin- og mineralstatus, ubalancer i andre systemer i kroppen, så som stofskifter, immunforsvaret  eller fordøjelsen, din genetiske disposition, generelle livsomstændigheder, miljøpåvirkninger, traumatiseringsgrad, tilknytningsstil og adfærd tillært i din opvækst.

Foto: Vincenzo Giove, Pexels