onsdag D. 12 januar, 2022

Snorker du – eller din bedre halvdel?

Ingen grund til fortvivlelse - et naturligt stof kan formindske snorken og samtidig give en række andre helbredsfordele!

 

Der kan være en række forskellige grunde til at man snorker om natten, f.eks. allergier, at man har spist for meget før sengetid, at man er overvægtig eller at næsen er stoppet til. Det er selvfølgelig vigtigt at se på disse årsager og gøre noget ved dem, hvis det er muligt. Men forskningen har også vist, at et naturligt præparat med svovl, nemlig MSM (Methylsulphonylmethan) kan hjælpe.
I et forsøg med MSM fik mennesker med kronisk snorken 15% MSM i en vandopløsning i hvert næsebor 15 minutter før sengetid. 80% rapporterede et stort fald i, hvor meget de snorkede uden nogen bivirkninger i løbet af 90 dage.

Du kan selv købe en næsespray og lave din egen opløsning:

Tilsæt 15 gram eller 3 teskefulde MSM til 85 ml kogt, filtreret vand. Sprøjt op i hvert næsebor ca. 10 minutter før sengetid.
Det er dog ikke nødvendigt at tage MSM som næsespray, du kan også tage det som kapsler, 2.000 mg en time før sengetid.

MSM har mange andre helbredsfordele, som man så samtidig får gavn af:
MSM er kendt for at kunne forbedre led- og rygsmerter, gigt og hævelser af led mm. I et forsøg blev der givet 6 gram MSM dagligt (fordelt på morgen og aften) til mennesker med slidgigt i knæet, og efter 3 måneder var der signifikante forbedringer af smerter i knæet og i knæets funktion.
MSM er antiinflammatorisk og virker på den måde gavnligt på en række sygdomme og lidelser, som har med inflammation at gøre.
MSM er vigtigt for kroppens kollagenproduktion, og dermed er tilskud med til at forbedre hudens udseende og elasticitet.
MSM kan forbedre allergi – et forsøg viste en formindskelse i allergiske symptomer som kløende øjne, nysen, hosten og åndenød efter bare en måned med tilskud af MSM.

 

Kilder:
Pharmacologic management of snoring
https://patents.google.com/patent/US5569679

Efficacy of methylsulfonylmethane (MSM) in osteoarthritis pain of the knee: a pilot clinical trial.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16309928

A multicentered, open-label trial on the safety and efficacy of methylsulfonylmethane in the treatment of seasonal allergic rhinitis
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12006124/

Methylsulfonylmethane: Applications and Safety of a Novel Dietary Supplement
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5372953/

Foto: Kampus Production fra Pexels

Hjælp os til at blive bedre

Blev du rørt. mere bevidst eller inspireret af denne artikel?

Følg os på Facebook

… Og vær blandt de første til at få besked om nyheder, nye artikler, opskrifter og meget mere.