tirsdag D. 07 januar, 2020

Sådan spotter du børns styrker

Kender du det? At et barn er så irriterende eller provokerende, at du simpelthen ikke kan få øje på det skønne, bedårende eller herlige ved det fregnede fjæs og de sorte negle? Så er du ikke alene.

 

Men selv den mest stridslystne og forkælede rolling er et barn, der har brug for, at du alligevel giver det endnu en chance. Det er (blandt andet) det vi træner, når jeg bliver booket til at holde mine styrkeworkshops for pædagogisk personale, for forældregrupper etc. Vi træner styrkespotting. Vi skærper blikket for både at spotte børnenes (og hinandens) styrker.

Jeg oplever, at når vi voksne tager ”styrkebrillerne” på, så åbner der sig en verden, hvor børnene træder frem på en ny måde. Ikke nødvendigvis en mere sand eller politisk korrekt måde. Heller ikke på en mere idylliseret måde. Men på en mere nuanceret måde. For vi skal have øje på, hvad børnene også er, hvad de også fortæller, hvad de også kan.

Ham, vi altid retter på, eller hende vi altid overser, får pludselig en scene at folde sig ud på i et helt nyt skær.

Når et barn bliver set og mødt i det skær – i en relation med en voksen, der også genkender barnets styrker – så opstår magien. Barnet får mere plads til at trives og træne selvværdsmusklen. Barnet lærer bedre og klarer sig bedre. Hvis vi voksne vel at mærke stiller rammer til rådighed, hvor barnets styrker kan foldes ud. Det er alfa og omega for en god barndom.

Derfor bliver jeg så glad, når mærker, hvordan børne- og ungeområdet vågner op til den virkelighed, der også handler om styrkebaseret pædagogik. Vi skal ikke pakke problemerne væk, men hvis vi går styrkevejen, så få vi en masse ressourcer forærende, og de opbygger modstandskraft til at håndtere, når læsset vælter. For det gør det jo også af og til. På den måde handler min tilgang til udvikling jo meget om proaktivitet; Hvis vi har brugt krudt på at sikre vores børns (og vores egen) trivsel, så kan vi alle – både voksne og børn – langt bedre håndtere de udfordringer og bekymringer, der opstår i hverdagen.


Fra møgunge til mageløs

Står du af og til med en umulius? En bavian, der virkelig udfordrer dit ellers så tålmodige og pædagogiske selv?

Her er et eksempel på en lille rod, der i voksen-øjne kunne opleves som alt for impulsstyret, selvoptaget, vild, asocial, uopmærksom og generelt bare møgirriterende.

Det er et eksempel (ud af mange) på at ”oversætte” det møgirriterende til noget mere konstruktivt. Husk, at barnet er et barn. Ikke en professionel manipulator, der bevidst forsøger at ødelægge din dag eller sine egne relationer.


Positiv styrke-oversættelse:

  • Intuitiv, umiddelbar (frem for ude af kontrol)
  • Kærlig og intens (frem for grænseløs)
  • Fantasifuld, god til fordybelse ( frem for uopmærksom)
  • Introvert (frem for asocial)
  • God til at bygge/skabe en leg (frem for egenrådig)
  • God til at læse og regne (frem for mangel på koncentration)
  • God til at lege alene (frem for konfliktskabende)
  • Modig (frem for frygtløs)
  • Energisk (frem for vild)
  • Kraftfuld (frem for voldsom)
  • Initiativrig, opfindsom (frem for alt overdrevent impulsstyret)
  • Klar til sjov og ballade (frem for vild)


Læg mærke til hvad sproget gør ved billedet af barnet. Mit ærinde er ikke at lege ”der findes ingen problemer – kun nye udfordringer”-legen, men alle børn fortjener at blive set på med konstruktive briller. Kun sådan får de en arena, hvor de kan folde deres fulde potentiale ud. Og kun vi voksne kan sikre, at det sker.


De positivt stemte ord herover kan koges ned til en række styrker, som barnet måske besidder i særlig høj grad:

  • Kærlighed*
  • Kreativitet*
  • Vedholdenhed*
  • Humor*
  • Vitalitet*
  • Mod*


Prøv at tale med barnet ud fra de ord du har fundet frem til gennem en lignende øvelse. Gå ind i relationen til barnet ved at lede efter disse kvaliteter og tale til de styrker i barnet.

Hvis det lader til, at barnet blomstrer op (virker mere energisk, engageret, gestikulerende eller mere velartikuleret?) når det får lov at udfolde disse styrker på sin egen facon, så kan du med fordel forsøge at indarbejde dem i barnets hverdag: Brug tid på at overveje (evt. sammen med en anden voksen eller med barnet selv, hvis du har en tween eller teenager), hvordan de specifikke styrker kan hjælpe barnet igennem konflikter eller når der er pligter, der skal udføres. Og især, hjælp barnet til at bruges styrkerne i leg, i læring, i venskaber – overalt hvor det lader sig gøre. Sådan giver du nemlig dit barn mere selvtillid og ikke mindst et øget selvværd.

*Husk at dette kun er et eksempel. Hvert barn har krav på voksne, der er nærværende og opmærksomme lige præcis overfor hvilke styrker det unikke barn har.

Hjælp os til at blive bedre

Blev du rørt. mere bevidst eller inspireret af denne artikel?

Følg os på Facebook

… Og vær blandt de første til at få besked om nyheder, nye artikler, opskrifter og meget mere.