Nadia Holmgren

Cand.pæd.psyk. Familiecoach og PREP-leder

God og dårlig kedsomhed

Der findes to slags kedsomhed. Der er den midlertidige kedsomhed, som opstår, når vi er færdige med en aktivitet og endnu ikke har fundet på noget nyt at fordybe os i. Denne type kedsomhed er harmløs og kan endda fungere som afsæt for kreativitet og være fødested for nye og originale tanker. Men det er ikke denne form for kedsomhed, vi bekymrer os om. Den form for kedsomhed, vi skal have fordrevet fra vores børns og unges skole- og uddannelsesliv, er mere permanent og alvorlig.

Den usunde form for kedsomhed er et udtryk for en begyndende mistrivsel og skal helst fungere som en advarselslampe. Den er tegn på, at vi skal rette kursen ind, så trivslen og læringen ikke reduceres. Det er ganske få elever, der på egen hånd kan vende kursen og komme ud af den negative kedsomhed. Det sker ikke af sig selv, og vi har som voksne et stort ansvar for at hjælpe vores børn og unge til at udvikle strategier, så de kan genfinde deres engagement og interesse i eksempelvis skolearbejdet.

Jeg har, sammen med mine inspirerende og dygtige medforfattere, Mette Marie Ledertoug, Nanna Paarup og Louise Tidmand, brugt dette efterår på at skrive en bog til undervisere, pædagogisk personale, skoleledere, PPR-personale m.fl. om hvordan dette stigende problem med kedsomhed kan bekæmpes. I processen er jeg imidlertid blevet kontaktet af flere forældre, der også gerne vil vide, hvad de kan bidrage med i kampen mod kedsomhed. For det giver bestemt ikke sig selv, hvordan forældre kan støtte op om en sådan kamp, når problemet jo primært udspiller sig i skolen. Hvordan skal forældrene samarbejde med skolen? Hvad kan forældrene gøre hjemme? Hvad hvis skolen ikke lytter? Disse og mange andre udfordringer, hører jeg, at forældrene står med derhjemme.

Hvad er årsag til kedsomheden?

Først og fremmest skal du som forælder forsøge at danne dig et overblik over, hvad den egentlige årsag til kedsomheden er.Et ”Jeg keder mig” kan dække over alt muligt. Også over noget helt andet end kedsomhed. At finde årsagen er det første skridt mod en løsning. Her er fire almindelige grunde til at børn og unge oplever hyppig og usund kedsomhed. Måske kan du genkende nogle af elementerne.

1. Kedsomhed på grund af understimulation

Hvis dit barn ikke udfordres tilstrækkeligt i skolen og eksempelvis altid får lavet alle opgaver uden at skulle gruble lidt, så kan årsagen til kedsomheden være den simple, at der ikke sker nok. Der skal fyldes mere på. Der skal skrues op for udfordringen. Her kan du i samarbejde med læreren finde frem til, hvordan skolen kan sikre, at dit barn udfordres på et mere passende niveau. Du kan også tale med dit barn (eller din teenager) om der er tiltag I kan gøre hjemme, eller om dit barns egen indstilling og nysgerrighed kan stimuleres til at skabe øget engagement og interesse for det, der foregår i skolen.

2. Kedsomhed på grund af overvældelse

Hvis dit barn derimod for ofte mødes med udfordringer, der overstiger hans eller hendes nuværende kompetencer, kan opgaven virke så overvældende eller uoverkommelig, at barnet giver op. Også selv om det faktisk ville være muligt for barnet at klare opgaven med lidt ekstra hjælp eller god tid. Står dette på for længe, kan barnet opbygge indre overbevisninger ala ”jeg kan ikke finde ud af det” og ”jeg lærer det aldrig”. Når vores kompetencer – eller vores oplevede kompetencer – overstiges af de krav, vi mødes af, ryger motivationen, og vi har langt sværere ved at lære nyt. Oplever dit barn, at stoffet ganske enkelt er for vanskeligt, så er det vigtigt, at du tager det alvorligt. Det betyder ikke, at dit barn er mindre intelligent – det betyder måske blot, at barnet ikke har “knækket læringskoden” på det pågældende felt endnu. Og det tager nogle gange tid.

Her kan du med fordel hjælpe dit barn ved at gå på opdagelse i, hvordan barnet lærer bedst; Om det er lettest at læse eller lytte; om opgaven skal tegnes; om kroppen skal inddrages; om der skal være musik til arbejdet; om metaforer hjælper på forståelsen osv. Invester din egen tid og dit eget engagement. Spørg barnets lærere, hvad I med fordel kan træne hjemme. Sørg for at skabe hyggelige og trygge situationer hjemme omkring lektierne. Undgå at beordre lektielæsningen i gang når dit barn er helt udmattet eller hundesulten. Sørg i det hele taget for at der er styr på sengetider, frisk luft, bevægelse, sund kost og skærmtid. Det hele spiller ind.

3. Kedsomhed på grund af mangel på mening

Kedsomhed kan også opstå, hvis barnet simpelthen ikke kan se meningen i opgaven. Hvis klassen skal arbejde med et stofområde, som af den ene eller anden grund virker helt afkoblet fra barnets virkelighed, kan det nogle gange ske, at barnet mister motivationen, simpelthen fordi det virker meningsløst. Men som regel er der altid en rigtig god grund til, at pensum ser ud, som det gør.

Her kan du bruge din voksenerfaring og hjælpe dit barn til at finde meningen med det hele. Stil reflekterende spørgsmål. Ikke alene ”Hvad har I lært i skolen i dag” men også ”Hvorfor tror du, I skal lære det?”, ”Hvor ser du ellers den type problemstillinger?” osv. Du skal selvfølgelig tilpasse dine spørgsmål efter barnets alder. Når du på denne måde interesserer dig for barnets hverdag, signalerer du samtidig, at det, der foregår i skolen, har værdi, og at du værdsætter at høre dit barns perspektiver.

4. Kedsomhed som stedfortræder for andre problemer

Endelig kan kedsomhed også være den mærkat, der sættes på et helt andet problem, som barnet enten ikke har ord for eller ikke har lyst til at dele. ”Jeg gider ikke – det er kedeligt” er ikke sjældent synonym for ”Jeg tror ikke, jeg kan – jeg er bange for at fejle”. Kedsomhed kan også være den facade, der i virkeligheden dækker over ensomhed – et voksende problem blandt vores børn og unge i dag. Ensomhed kan være et tabu, som barnet eller den unge på ingen måde ønsker at bryde – selv om det føles ganske smertefuldt at bære rundt på i stilhed. I stedet giver han eller hun udtryk for sin manglende trivsel ved at vise sin tilbagevendende kedsomhedsfølelse.

Når kedsomhed på denne måde er stedfortræder for et underliggende problem, siger det sig selv, at det er det underliggende problem, du skal søge at finde og afhjælpe. Tag dig god tid til at tale med dit barn, vis med ord og handling, at du prioriterer jeres relation, undgå at buse frem med dine egne forventninger, krav og løsninger. Giv plads, nærvær og kærlighed, så dit barn trygt kan have tillid til, at du vil hjælpe med at finde en løsning.

Tag dine styrkebriller på

Det er altid en god ide at træne lidt mental styrkespotting – både når dit barn trives, og når det ikke trives. Når du vælger et styrkebaseret udgangspunkt for jeres samtaler, hjælper du dit barn til at få øje på egne styrker og talenter. Herved bliver det dels lettere for dig at støtte dit barn i at bruge sine styrker i forskellige situationer, dels bliver lettere for dit barn rent faktisk at begynde at udvikle sine styrker og lære sig selv at kende som et individ, der råder over en sand skattekiste af ressourcer. Heri ligger også en nøgle til mere engagement og motivation, mere læring, bedre trivsel og en større livsglæde.

Bogen ”Til kamp mod kedsomhed – i skoler og ungdomsuddannelser” udgives på forlaget Dafolo 1. marts 2018.