fredag D. 30 oktober, 2020

Faresignaler ved angst hos børn

Børn er som små svampe, de suger alt til sig og kan endnu ikke skelne. Deres fantasi er meget levende og kan ofte ikke skelnes fra den virkelighed de voksne kender. De kan reagere på noget de har hørt i børnehaven og det de hører, kan de tage meget bogstaveligt. De kan også reagere på noget de har set i en bog, i fjernsynet eller på nettet.

 

Det er ret almindeligt, at børn oplever angst i forskellige grader.

Det gælder både de helt små og de lidt større, op til cirka 10 år.

Efter 10 års alderen ændrer det sig en del, da der kommer ny bevidsthed om denne verden og denne kulturs ”virkelighed”.

Børn kan blive angste af mange forskellige grunde. Det kan forekomme allerede ved fødslen og endda før. Har mor (eller far) angst, kan det ”smitte” barnet, da mor og barn er som én frem til 6 måneders alderen.

Børn er som små svampe, de suger alt til sig og kan endnu ikke skelne.

Deres fantasi er meget levende og kan ofte ikke skelnes fra den virkelighed de voksne kender.

De kan reagere på noget de har hørt i børnehaven og det de hører, kan de tage meget bogstaveligt. De kan også reagere på noget de har set i en bog, i fjernsynet eller på nettet.

Angsten forekommer f.eks. efter dødsfald i familien, jo tættere på jo værre, eller ved alvorlig sygdom og skilsmisser.

Det kan også tænkes, at barnet føler sig utilstrækkelig, går med sorg, vrede eller skyld og skam.

Der kan være tale om mobning eller for meget pres i skolen og meget andet.

 

Mange tilfælde af angst hos børn overses, fordi vi mangler viden og redskaber til at opdage og behandle angst i tide.

Konsekvensen kan være, at børnene udvikler angst og depression senere hen i livet.

Depressionen er udtryk for følelser, der holdes nede, typisk vrede eller sorg. Børnene er ikke klar over hvad der foregår, de gør bare, hvad de kan for at overleve og tilpasse sig. De forsøger på bedste vis at mestre deres liv.

Angst og uro kan også være forårsaget af forkert ernæring og mangeltilstande.

Forældre skal være opmærksomme på følgende symptomer for at opdage angst hos børn i tide:

  • Hvis dit barn forsømmer skolen og ikke kan leve op til de krav der stilles.
  • Hvis dit barn udvikler en angst/fobi for transportmidler – og ikke tør at køre med i bilen, tage elevatoren eller stige ind i et fly eller et tog.
    Hvis dit barn virker mere indadvendt end normalt eller hvis barnet reagerer meget aggressivt, ofte et ubevidst forsøg på at dække over angsten.
  • Hvis du kan se, at dit barns livskvalitet forringes markant.
  • Hvis dit barn får ondt i maven eller lægger sig syg op til sociale aktiviteter som for eksempel lejrskole.
  • Hvis dit barns selvværd og -tillid daler.
  • Hvis dit barn oplever gentagne symptomer som fx mavesmerter, søvnforstyrrelser, hovedpiner eller muskelspændinger.

Hvis du som voksen selv lider af angst, så kan det være en rigtig god idé først at gøre noget ved det, og efterfølgende hjælpe dit barn. Angst og frygt kan gives videre til barnet, og du kan være medvirkende årsag til en fastholdelse af tilstanden.

En af de absolut mest effektive metoder til fjernelse at angst, uro og forbier er Tankefelt Terapi. Det er en metode der har været anvendt i mere end 40 år og den er udviklet af den amerikanske psykolog Roger Callahan.

Både Line og jeg arbejder med Tankefelt Terapi (TFT/EFT). Du er meget velkommen til at spørge en af os, om det kunne være noget for dit barn og eller dig selv. Vi anvender ofte metoder som led i familieterapi.

 

Med kærlige hilsner,

Line Bundgård og Henrik Dilling

Line og Henrik driver Skolen for sorg- og kriseterapi i Vanløse.

 

Billede af Arek Socha fra Pixabay.

Hjælp os til at blive bedre

Blev du rørt. mere bevidst eller inspireret af denne artikel?

Følg os på Facebook

… Og vær blandt de første til at få besked om nyheder, nye artikler, opskrifter og meget mere.