torsdag D. 30 januar, 2020

Et styrket parforhold, en stærkere familie

Mine to års forsken i styrker og trivsel er nu afsluttet, og nye eventyr venter lige om hjørnet. Men først må jeg dele lidt af det, jeg fandt ud af i løbet af de to år om, hvordan man opnår et styrket parforhold – og familieliv. Og så skal du altså også lige se nogle vilde tal…

 

Kort forhistorie

I de seneste to år har jeg– meget kort fortalt – studeret, hvordan vi bevidst kan øge brugen vores styrker*, og jeg derpå har målt, hvordan det påvirker vores trivsel og livstilfredshed, når det sker.

Jeg har dels studeret og målt disse forhold i mit ”onlinelaboratorium” (styrkeportalen.dk), hvor rigtig mange testpersoner har deltaget i et kvantitativt studie, og dels har jeg studeret og virkelig udforsket detaljerne vha. mere kvalitative metoder i mit ”familielaboratorium”, som helt enkelt bestod af tapre familier, som lukkede mig ind i deres liv og lod mig hjælpe dem til at opnå mere trivsel i hverdagen. Sikken et mod. Tak til jer alle!


Og sikken en rejse. For mig.

Efter først at have bygget e-læringsplatformen Styrkeportalen.dk og derpå lade en lang række deltagere gennemføre portalens styrketræningsforløb, kunne jeg konstatere, at forløbet virkede efter hensigten. Deltagerne på styrkeportalen øgede målbart deres trivsel og ikke mindst deres livstilfredshed. Nogle rigtig meget. Andre oplevede en mere moderat stigning. Så gennemsnitligt var der tale om en stigning. Men en lille procentdel (ca. 6 %) oplevede, at enten trivslen eller livstilfredsheden dalede en smule. Ikke meget, men dog noget. Det kan der være mange grunde til. Men samtidig berettede netop disse deltagere, at forløbet havde været en vigtig øjenåbner og havde bidraget særdeles positivt til deres hverdag. Aha! Det gjorde mig nysgerrig og ledte mig i en ny retning. For tests er jo ikke alt. Det er så langt fra alt, vi kan måle med en test, så nu kunne jeg ikke længere nøjes med at måle, om det virkede. Jeg måtte vide hvordan, hvornår og hvorfor det virkede – og ikke virkede.

Jeg begyndte at måle på forældrepars trivsel før og efter et styrketræningsforløb, mens jeg løbende interviewede dem, for bedre at kunne forstå og iagttage, hvad der skete før, under og efter. Og

HOLD

NU

OP

hvor skete der meget. Helt præcist så skete der så meget, at jeg skrev et par hundrede sider om det bagefter, så det må du få hen ad vejen i små bidder her på bloggen, hvis ikke du ligefrem låner min afhandling på biblioteket. Men der var nu én ting, som jeg vil fremhæve her. Én helt afgørende ting, som lod til markant at forvandle familiernes trivsel til det bedre:


Styrketræningen påvirkede kommunikationen!

Parrene lærte rent faktisk at kommunikere bedre.

Hvordan det?

Jo. Parrene lærte at spotte hinandens styrker.

De lærte trin for trin at fortolke konflikter, relationer, hverdagen, familielivet og deres partners adfærd på nye og konstruktive måder.

De fik mere energi.

Den før så lammende modløshed og håbløshed blev afløst af positive forventninger til fremtiden. Og til parforholdet.

Alt dette virkede som små positive spiraler. Som ringe i vandet.

Parrene fik et nyt sprog. En ny måde at tale sammen på, som kunne hjælpe dem ud over de dårlige vaner – de vaner, der får os til at kritisere hinanden og kun lægge mærke til at det trælse og drænende.

Altså. Husk nu: Dette nyfundne overskud fjerner ikke problemerne. Men. Du. Altforbarmende. Hvor giver det dog mange gode, nye kræfter til at tackle dem, altså problemerne, på mere konstruktive og hensigtsmæssige måder.


Partrivsel = familietrivsel

Jovist, bevares. Så enkelt er det ikke altid. Men en families centrale akse udgøres meget ofte af parforholdet. De voksnes relation. Og hvis den relation er ude af balance, er familien ude af balance.

Behøver jeg at pege på, hvilke positive implikationer det har for børns trivsel, når mor og far lærer at værdsætte hinanden (og sig selv) og genopdager hinandens (og egne) styrker og kvaliteter?

Når tilgivelse, imødekommenhed og nysgerrighed præger stemningen ved middagsbordet frem for skuffelse, afmagt og resignation?

Behøver jeg understrege, at børn, der vokser op i et miljø, hvor der er et sprog for alt det, der er godt, det der blomstrer og det, der giver energi, bliver mere robuste og glade, end de, der vokser op der, hvor det modsatte er tilfældet?

Nej. Men nu sagde jeg det alligevel. For et styrket parforhold styrker hele familiens trivsel.


Min vilde målinger

Nu sagde jeg jo også lige, at målinger ikke er alt. Det er stadig sandt. Alligevel får du et par stykker her. For alle mine interviews bakker disse tal op, så jeg tør godt lade dem tale deres klare sprog.

Jeg brugte en forskellige målemetoder til at måle trivsel fra flere vinkler, og en af de mest relevante og tydelige målemetoder hedder mDES**. Denne metode måler det, der kaldes positivitetskvotienten.

Positivitetskvotienten er et udtryk for forholdet mellem både mængden og intensiteten af hhv. de positive og de negative emotioner, en person gennemsnitligt oplever hen over en periode.  Det vil sige, at der er korrigeret for en dårlig dag, lavt blodsukker, søvnmangel osv. Det betyder også, at det ikke bare er en måling af, hvor glad eller hvor ked af det man er lige nu og her. Det er summen af hele balladen, den generelle tilstand i en bestemt periode. Positivitetskvotienten er stærkt korreleret med trivsel og er en god indikator for, hvor godt vi har det, altså hvordan vi trives helt overordnet.

De forældrepar, jeg målte på, oplevede alle, at deres positivitetskvotient  øgedes markant som følge af det forløb, de gennemgik sammen med mig. Faktisk oplevede den forælder, der havde den mest beskedne stigning at positivitetskvotienten steg med hele 59,1 %, mens topscoreren oplevede en stigning på vilde 223,3 %. Det er altså ikke noget at kimse af, skulle jeg hilse at sige. Gennemsnitligt steg deltagernes positivitetskvotient med 142,7 % efter et 6 ugers forløb.

Det var en anelse mere, end jeg havde forventet, kan jeg vist godt afsløre uden at overdrive.

Og her er altså tale om par, som forud for forløbet kunne berette om skyttegravslignende skænderier, parallelle tilværelser, fravær af nærhed, alvorlig tvivl i forhold til en fælles fremtid, konstante bebrejdelser, kronisk utilfredshed og dyb fortvivlelse.


Let at lykkes – sværere at holde fast

Det utrolige er, at det faktisk ikke er kolossalt svært for den enkelte at opnå de positive resultater i form af markant øget trivsel. Jeg vil vurdere, at udfordringen snarere er at:

  • beslutte sig for (og blive enige om) overhovedet at prøve

Og bagefter at

  • holde fast i de nye gode vaner og komme tilbage på hesten, hver gang man skvatter af. For det gør man.

Den gode nyhed er, at man er to, som kan hjælpe hinanden.

(Og at man også kan få hjælp udefra)

 

Lær et nyt sprog

Så hvad kan du gøre nu og her, hvis I derhjemme ikke trives, hvis I skændes for ofte, hvis I skælder ud (på hinanden eller børnene), hvis familiehverdagen efterhånden er blevet til en utilfredsstillende og uendelig venten på, at livet – det dejlige, lykkelige, gode liv – skal begynde?

Hvis I ønsker et styrket parforhold, er et af mine forslag, at I kan øve jer i at etablere et styrkesprog. Med det mener jeg helt enkelt, at I kan begynde at tale sammen om:

  • det, der går godt
  • det, I er gode til – både sammen og hver for sig
  • det, I brænder for
  • det, I synes er sjovt, vigtigt, meningsfuldt
  • det, I mindes med glæde
  • det, I ser frem til
  • det, I værdsætter hos hinanden


Hvis det er svært at få øje på, så led efter det, I faldt for hos hinanden engang. Dvæl ved det. Støt det, giv det opmuntring og lad det få mere plads. Det er der stadig, selv om det nogle gange henover årene tager en drejning og bliver mindre tydeligt – eller måske alt, alt for tydeligt.

F.eks. kan den passion og energi, som du dengang fandt umådelig tiltrækkende, være kamufleret af en enerverende utålmodighed, uro og utilfredshed, som nu er det eneste, du får øje på.

Vores styrker kan få slagside – vi kan komme til at under- eller overbruge dem – og vi kan have brug for en kærlig hånd til at genoprette balancen.

 

* Med styrker mener jeg de karakterstyrker, som i nogen grad bor i os, uden at vi er nødt til at lære dem først. Nogle af dem er topstyrker. Dem har vi meget let ved at få adgang til. De er der automatisk, og de er kendetegnet ved, at de giver os mere energi, end de koster at bruge. Andre styrker skal vi gøre os lidt umage for at få adgang til. De kan ofte hjælpes frem i lyset ved hjælp af en eller flere topstyrker. Eksempler på styrker: Nysgerrighed, taknemmelighed, vedholdenhed, venlighed, ærlighed, videbegær, mod, humor, beskedenhed og kreativitet

** mDES står for modified Differential Emotions Scale

Hjælp os til at blive bedre

Blev du rørt. mere bevidst eller inspireret af denne artikel?

Følg os på Facebook

… Og vær blandt de første til at få besked om nyheder, nye artikler, opskrifter og meget mere.