Når vi er stressede, lægger produktionen af cortisol beslag på en stor del af binyrernes kapacitet – de skal øge produktionen for at hjælpe kroppen med at håndtere den stress, den er udsat for.

Stress kan i denne forbindelse være både psykisk og fysisk – belastninger på arbejdet eller i parforholdet, dårlig kost, tungmetaller eller miljøgifte, infektion eller inflammation et eller andet sted i kroppen eller pludselige traumer som at blive udsat for en trafikulykke eller en operation.

 

Hvor meget binyrerne kan tåle, afhænger i en eller anden grad af det, man kan kalde den medfødte disposition og summen af belastninger i livet.
Hvis vores forældre havde svage binyrer eller var udsat for meget stress, især hvis moderen var udsat for stress under graviditeten, kan vi være født med svagere binyrer end andre. En høj grad af stress i barndommen, utryghed, flytninger, vold, alkoholisme og misbrug hos den ene eller begge forældre kan også medføre, at binyrerne er svagere, fordi de har været under stort pres i for lang tid.

 

I det hele taget er binyretræthed ofte noget der opstår efter lang tids overbelastning af binyrerne. Som udgangspunkt er kroppen stærk og kan holde til meget, og binyrerne er også i stand til at producere store mængder cortisol i lang tid ad gangen – men der er også brug for restitution, for at give kroppen og binyrerne en chance for at komme sig igen. Hvis vi hele tiden presser os selv – eller hvis vi er kronisk belastet af sygdom, eller for mange giftige stoffer og mangel på vigtige næringsstoffer, som hjælper kroppen med at udrense skadelige stoffer, – ja så kan vi komme i den situation, at binyrerne begynder at stå af. De kan ikke længere producere de nødvendige mængder af hormoner, cortisolniveauet begynder at falde og det går ud over både psyken og kroppen.

Træthed – eventuelt også søvnproblemer – depression, tristhed, manglende interesse eller lyst til noget, forøget irritabilitet og nervøsitet er nogle af de psykiske symptomer på binyretræthed.

Dårligt immunforsvar, hvor man får hver eneste virus, man kommer i nærheden af, og tiltagende svært ved at komme sig over en hvilken som helst sygdom eller belastende begivenhed, er andre, fysiske symptomer.

 

Man kan få målt cortisolniveauet i en spytprøve – hvis det er en enkelt måling, skal man tage den som det første om morgenen, når man er stået op, fordi cortisolniveauet er højest tidligt om morgenen. Hvis niveauet er meget højt, for eksempel 13.000 pg/ml, så: Tillykke, du har ikke binyretræthed! Dine binyrer er stadig i stand til at producere rigtig meget cortisol, så de er endnu ikke blevet trætte. Til gengæld er du mere stresset end godt er – af en eller flere faktorer i dit liv, og hvis du ikke gør noget for at ændre din situation, så er der meget stor risiko for, at du får binyretræthed på længere sigt, for binyrerne kan ikke blive ved med at producere så meget cortisol. Det kan vare måneder eller år, det kommer an på, hvor stærke dine binyrer er, og hvad de tidligere har været udsat for, men det vil være meget klogt at gøre noget allerede nu!

Hvis cortisolniveauet er meget lavt, for eksempel 2000 pg/ml, så er binyrerne meget tæt på at stå af, og det er en alvorlig situation. Cortisol har mange livsvigtige opgaver i kroppen, blandt andet i forhold til immunforsvaret, til at bekæmpe infektioner og inflammation i kroppen, og det er ikke godt at ligge for lavt med cortisol. Højst sandsynligt mangler du også flere af de andre vigtige hormoner, som binyrerne producerer, hvilket er med til at give både fysiske og psykiske symptomer, og det er vigtigt at gøre noget for at styrke binyrerne og aflaste binyrerne.

Hvis cortisol ligger indenfor normal-niveauet, så kan man ikke ud fra testresultatet se, om der er binyretræthed eller ej – derfor skal resultatet sammenholdes med symptomerne. Hvis der er mange symptomer på et højt stressniveau og binyretræthed, så er tallet “falsk lavt”, det vil sige at binyrerne ville producere mere cortisol, hvis de kunne, men de er for trætte, produktionen er faldende, og de er på vej til at stå af. Også i denne situation er det vigtigt at gøre noget for ikke at udmatte binyrerne yderligere.

 

Først og fremmest skal man se på årsagerne: hvilken eller hvilke faktorer er det, der belaster kroppen? Se på alle de forskellige former for stress, som kroppen bliver udsat for – både fysisk og psykisk. Og så skal man gøre noget ved dem, fjerne dem så meget som muligt. Udrensning – for eksempel ved at gå i sauna – mindsker belastningen af tungmetaller og miljøgifte, men det er også vigtigt at se på, om man stadig får mange i sig og rydde ud i kilderne så vidt muligt.

Vælg økologisk kost for at undgå belastningen fra sprøjtegifte. Tag tilskud af vitaminer og mineraler – især C-vitamin er vigtigt for binyrerne, trap langsomt op til diarregrænsen. Adaptogene urter som Ashwagandha styrker binyrerne og kan være med til at regulere niveauet af cortisol i mere optimal retning, det vil sige sænke niveauet, hvis det er for højt og øge det, hvis det er for lavt.