Anne Elisabeth Traulsen

Psykolog og Kropspsykoterapeut

I mit forrige blogindlæg Stammer din sygdom fra et traume? fortalte jeg om, at det er påvist, at barndomstraumer prædisponerer for sygdom, men hvorfor er det sådan?

Hvordan bliver vi syge af traumer? 

En traumereaktion er den voldsommeste kroniske stresstilstand et menneske kan befinde sig i. Og det er ikke blot en psykisk tilstand, det er et helkropsfænomen, som påvirker alle systemer i kroppen. I højstress påvirkes alle vores nervesystemer, hormonsystemer, bindevæv, hjerte-kar kredsløb, tarmflora, immunforsvar osv. Det er derfor, at traumatisk stress kan gøre dig ikke kun psykisk syg, men også fysisk syg.

Et evolutionært overlevelsesprogram

Når vi er i en situation, som vi oplever som ekstrem faretruende enten fysisk eller psykisk, er det de primitive dele af centralnervesystemet, der overtager styringen og igangsætter vores nedarvede overlevelsesstrategier.  Disse overlevelsesstrategier er bedre kendt som kamp, flugt, frys (og kollaps). Hvis du vil i dybden med overlevelsesstrategierne har cand. scient. i biokemi, SE-practitioner og psykoterapeut Flemming Kæreby skrevet en yderst interessant og letforståelig artikel om dem og om psykofysiologisk traumeterapi.

Kamp, flugt eller frys-responset styres primært af den sympatiske del af det autonomenervesystem, som igangsætter en stor produktion af adrenalin, noradrenalin og senere kortisol. Dette afstedkommer biokemiske og fysiologiske ændringer i kroppen og hjernen, som eksempelvis:

• Udvidelse af luftveje og lungevæv  
• Udvidelse af pupiller 
• Øget puls
• Stimulering af produktionen af bl.a. adrenalin, noradrenalin og kortisol
• Hæmmet fordøjelse
• Indsnævret urinrør og ringmuskel
• Kold og svedig hud
• Nedsat taktil sans og dermed kropsbevidsthed
• Øget inflammation
• Øget frigivelse af energi (glukose og fedt)
• Tykkere blod
• Vrede og aggression

Alle disse ændringer er evolutionært designet til bringe os i sikkerhed og at sikre vores overlevelse på den korte bane. Hvilket de er geniale til, fordi de gør os i stand til bl.a. at løbe hurtigere og slås bedre, ikke at forbløde og bekæmpe infektioner forbundet med sår, at være fokuseret på det vigtige og se det essentielle for situationen. MEN bliver disse tilstande langvarige eller kroniske, skaber de alvorlige ubalancer, som giver grobund for sygdom.

Lykkedes det os ikke at have en succesfuld kamp eller flugt, ender vi hyppigt i en frystilstand, som lettere traumatiserer os og efter lader os i traumatisk stress. Helt kort sagt går der det galt, at hjernen oversvømmes med alt for store mængder stresshormoner, som forhindrer traumet i neuralt at blive placeret i fortiden. Derfor opleves traumet, som om det foregår her og nu. Kroppen fastlåses i konstant alarmberedskab, hvilket er en ulidelig og ekstremt udmattende tilstand at være fanget i. Man kan lide af traumatisering resten af livet, hvis man ikke får en behandling som muliggøre en biologisk fuldførelse af traumet, således at det bliver placeret hukommelsesmæssigt i fortiden og man kan begynde at leve i nutiden. Dette har min helt Bessel Van der Kolk beskrevet i bogen Traumatic stress: The effects of overwhelming experience on mind, body, and society.

At vi ikke kun bliver psykisk, men også fysisk syge af traumer, finder vi svaret på i psykoneuroimmunoendokrinologien. Dette fine “lille” fagfelt, beskæftiger sig med sammenspillet mellem psyken, nervesystemet, immunforsvaret og alle de hormonelle systemer. Dertil kommer også maven og tarmens nervesystem, det enteriske nervesystem, og tarmfloraen. Disse vil jeg dog komme ind på i et seperat blogindlæg.

Af psykoneuroimmunoendokrinologien har vi lært, at alle systemer i kroppen kommunikerer på kryds og tværs, og at en ændring ét sted i kroppen forårsager ændringer mange andre steder i kroppen. Dvs. at bliver der talt i ét hjørne, så er alle andre med på en lytter. Især vores hormoner taler højt, fordi det er deres rolle at sørge for den overordnede kropslige harmoni. Så når hormonerne siger noget, bliver der pareret ordrer. Stressresponset er primært et hormonelt respons, som råber til hele kroppen, og den måde det kommunikerer på er med stresshormonerne, der sætter alle celler i arbejde, for at imødekomme det, de siger.

Skurken er for meget kortisol

Igangsættelsen af et stressrespons, styres fra hypothalamus og hypofysen i hjernen, som beder binyrerne om at producerer stresshormoner. Adrenalin, noradrenalin og kortisol er de primære stress hormoner.

Under kamp, flugt eller frys-responset har vi bevæget os langt væk fra vore sunde hormonbalance, for at klare en ekstrem situation. Hvis vi ikke kommer godt fra den faretruende situation, bliver stresshormonbalancen kronisk, og det er kortisol der bliver det dominerende hormon.

Kortisol udskilles ca. 10 minutter inde i stressresponset. Dets opgave er i første omgang at restituerer kroppen oven på det akutte stressrespons, som igangsættes af adrenalin og noradrenalin. Kortisol sørge for, at der bliver frigivet blodsukker og frie aminosyrer, samtidig med at det gør os sultne, så kroppen har energikilder til at restituere på. Dette er godt og nødvendigt.

Problemet kommer først, når stressresponset bliver ved og der kommer for meget kortisol over for lang tid, dette kan bl.a. give søvnproblemer, dårligere sårheling, afkalkning af knogler, ændring af sukker-, fedt- og proteinomsætning, fedme, tidlig aldring, nedsat immunforsvar, nedsætte frugtbarheden og oxidativt stress (hvilket svarer til ildebrand på celleplan).

Især hjernen rammes hårdt af for meget kortisol, da det bl.a. nedbryder hjerneceller. Hippocampus kan skrumpe og blive skadet så meget, at det går ud over indlæringen, hukommelsen og koncentrationen. For meget kortisol kan også lede til følelsesmæssige forandringer, så som angst, depression, stress og tvangstanker.

Kortisol skal således forstås som den overordnede general, der under traumatisk stress bliver ved med at råbe til krig uden at tænke på, hvor meget det koster hans soldater.

Bliver generalen ved med at råbe, sker der med tiden en udmattelse både af kortisolproduktionen og af alle andre signalstoffer i kroppen. Af den simple grund at efterspørgsel efter byggesten, har været større end udbudet i al for lang tid. Derfor kan traumatisk stress også lede til symptomer forbundet med for lidt kortisol. Så som abnorm træthed, kronisk træthedssyndrom, problemer med at holde koncentrationen, hurtig udmattelse, apati, depression og et hav af andre symptomer.

Sådan påvirker langvarig stress dit stofskifte

Stofskiftet styrer helt overordnet hastigheden af energiproduktion og aktivitet i kroppen via stofskiftehormoner. Ved længerevarende stress påvirkes vores stofskifte på en meget uhensigtsmæssig måde. For meget kortisol har den uheldige effekt, at den hæmmer omdannelsen af stofskifte hormonet T4 til T3. Dette betyder, at der ikke er nok aktivt hormon til rådighed til at sørge for, at stofskiftet og derved ALLE kroppens energikrævende processer kører som de skal. Derfor kan der forekomme stor træthed og energimangel hos traumatiserede mennesker, men også en lang række problemer relateret til stofskiftet, både for lavt og for højt stofskifte fx. hashimotos og graves sygdom (autoimmune reaktioner, som hænger sammen med immunforsvaret) og metabolsk syndrom.

Sådan påvirker langvarig stress dit immunforsvar

Det har været meget omdiskutet, hvordan langvarig stress påvirker immunforsvaret. Den dominerende hypotese siden 2004 er, at langvarig stress skifter balancen i immunresponset. Således at langvarig stress både kan resulterer i sygdomssymptomer forbundet med utilstrækkelig immunreaktion, så som infektioner og neoplastisk sygdom (overdreven celledeling, så som kræft) OG sygdomssymptomer forbundet med overdreven immunreaktion så som allergi og autoimmunitet. Dette betyder, at traumatisk stress kan forårsage en langrække sygdomme i immunforsvaret. Læs mere i Segerstrom & Millers artikel, Psychological Stress and the Human Immune System: A Meta-Analytic Study of 30 Years of Inquiry

Yderligre giver langvarig stress øget  inflammation, som er en indikator for udviklingen af velfærdssygdomme. Det betyder, at hvis du er traumatiseret eller har langvarig stress, så har du øget risiko for at udvikle velfærdssygdomme også dem, der manifesterer sig psykisk, så som depression, angst, ADHD, ADD, OCD, alzheimers og demens.

Sådan påvirker langvarig stress dine kønshormoner

Kortisol dannes af de samme byggesten som vores kønshormoner, nemlig kolesterol. Derfor kan langvarig stress påvirke vores kønshormoner således, at alle byggestenene først bruges til at danne kortisol, og derfor mangler der byggesten til at danne bl.a. østrogener og androgener (de mandlige kønshormoner).

Disse mangeltilstande kan lede til symptomer forbundet med for lave niveauer af østrogenerne, så som fx infertilitet, menstruations problemer, uregelmæssig cyklus, hårtab, hedeture, nattesved, ømme bryster, hjertebanken, fordøjelsesbesvær, depression, mareridt, angstanfald, humørsvingninger, irritabilitet, uopmærksomhed og nedsat libido.

Yderligere kan langtidsstress give for lidt testosteron, hvilket kan komme til udtryk som manglende anabolsk aktivitet, manglende opbygning af knogler, led, muskler, bindevæv, hjerne, kredsløb, nedsat forbrænding, modløshed, depression, humørsvingninger, manglende evne til at eksekvere og hæmmet libido.

Traumatisk stress kan således føre til en lang række hormonelle dysfunktioner og ubalancer, som har konsekvenser for resten af kroppen og psyken.

Traumatisk stress giver mange forskellige sygdomme og ubehag

Traumatisk stress giver altså ikke én bestemt sygdom, men skaber ubalancer, som påvirker alle kroppens systemer og derfor er der et hav af mulige sygdomme, som stress kan afstedkomme. Du kan blive syg i dit immunforsvar, i dit stofskifte, dine kønshormoner og alle mulige andre steder. Hvilken sygdom netop DU udvikler afgøres udfra dine individuelle omstændigheder fx genetik, miljø, sundhedsmæssige tilstand, graden af stress og typen af oplevelser du har haft.

Det er vigtigt at huske, at den kommunikation der foregår fra stresshormonerne og ud i kroppen også virker den anden vej, dvs. at ubalancer og sygdom kan lede til langvarig stress og nogle gange traumatisk stress. Dette skyldes, at alle systemer i kroppen er udstyret med feedbacksystemer. Der foregår således altid en reciprok kommunikation mellem psyken og kroppen dvs. at de gensidigt påvirker hinanden i et edderkoppespindslignende netværk. Er du langvarigt syg, kan det påvirke din hormonbalance, således at du udvikler traumereaktioner, som så igen kan accelerere din sygdom og gøre den værre.

Shit, hvad skal jeg gøre?

Summen af kardemommen er, at er du traumatiseret eller kronisk syg, så er det ikke nok  blot at få bearbejdet dine traumer psykologisk, det er i lige så høj grad et spørgsmål om at hjælpe din krop med at reetablerer en sund balance, således at de sygdomme du har, som resultat af traumer, kan heles eller at du undgår at udvikle sygdom.

Hvis du allerede ved, at du har traumer med dig, så skal du tænke i sygdomsforebyggelse. Man kan i stort omfang undgå sygdom som følge af traumer, hvis man får dem behandlet i tide. Lider du af fysisk eller psykisk sygdom er det en rigtig god idé,  i samarbejde med en traumepsykolog at få tjekket din traumestatus, for at undersøge om der er traumer forbundet med din sygdom.

Der findes mange dygtige traumepsykologer og traume-kropspsykoterapeuter, som alle beskæftiger sig med at genetablere en fleksibel balance i nervesystemet ved at behandle med fokus på kroppens reaktioner og sansninger. Netop en kropslig tilgang giver god mening, fordi nervesystemet er det system, der aktiverer stressresponset. Når traumer skal behandles er det afgørende at hjælpe nervesystemet tilbage til en sund og stressreduceret balance. MEN det er lige så vigtigt at sørge for, at kroppen har nok ressourcer til at kunne danne en sund balance i alle sine systemer. Derfor er det vigtigt at være velnæret, da du via kosten skænker kroppen de byggesten, den skal bruge for at danne eller vende tilbage til en sund psyke i en sund krop.

Derfor skal du finde en psykolog eller kropspsykoterapeut, som kan behandle traumet, som et psykisk og fysisk helkropsfænomen. Dem findes der ganske få af, men det er min mission via funktionel psykologi at skabe bevidsthed om disse samenhænge, således at flere behandlere begynder at efteruddanne sig eller samarbejde med fx læger eller ernæringsterapeuter som er uddannet inden for Functional Medicine.

Jo hurtigere og lettere du kan få adgang til at behandle de kropslige og psykiske aspekter ved traumer, desto hurtigere kan du skabe et liv i balance, som du kan nyde at leve.

Kærligst, Anne Elisabeth Traulsen

Foto: freestocks.org